Området omkring Fredensborg blev i 1678 opkøbt af den jagtglade Christian 5., der lod udhugge jagtveje i skoven Østrup Vang, så han kunne dyrke sin store lidenskab, parforcejagten. Det blev imidlertid Frederik 4., der lagde grundstenen til det nuværende slot. Med Frederik 4. kom den europæiske barokhavekunst for alvor til Danmark. På sine rejser til Italien og Frankrig blev kongen dybt fascineret og inspireret af de smukke og storslåede haveanlæg, som han besøgte.
Alléer i stjerneform
Med udgangspunkt i Christians 5.'s jagtveje skabte Frederik 4.'s foretrukne havekunstner Johan Cornelius Krieger grundlaget for barokhaven ved Fredensborg Slot. Jagtvejene, der var udhugget i skoven omkring slottet blev tilplantet med allétræer. Alléerne strålede i stjerneform ud fra slottet efter europæisk forbillede. Kendetegnende for barokhavekunsten blev der således skabt sammenhæng mellem huset, haven og det omkringliggende landskab.
Haven fik sin første store glansperiode under Frederik 5., som hentede den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin til landet. Jardin fabulerede videre på den etablerede haveplan. Omkring 1760 tegnede han en plan efter fransk forbillede.
Brede Allé
Det mest markante træk der blev realiseret fra planen, er Brede Allé - det grønne græstæppe, som flankeret af en dobbelt allé understreger det lange dybe perspektiv ud i landskabet. Det er et typisk fransk element, som bl.a. kendes fra Louis 14.'s barokhave i Versailles uden for Paris.
Omlægning til romantisk stil
I midten af 1800-tallet blev haven delvist omlagt i engelsk-romantisk stil, hvor størsteparten af barokkens karakteristiske allésystem blev ændret til et net af slyngede stier. Dog bevarede man den centrale Brede Allé. I perioden fra 1970'erne til 1990'erne har man genskabt de øvrige alléer fra 1700-tallets barokhave og dermed genvundet havens smukke lange udsigtslinier.
Sidst opdateret:: 10. november 2011
